Advokat
Michael Thiesen(LL.M.)
Direkte
telefon 3338 7072
Mobil: 3095 1108
CVR
2864 6135 -
personlig virksomhed
- mail kontakt: mt @ sanktpetri - advokater . dk
[BEMÆRK - RISIKO FOR SPAM MEDFØRER, AT MAILADRESSEN
IKKE ER ET AUTOMATISK LINK]
Michael
Thiesen er cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994 og fik advokatbestalling
i 1997.
Michael Thiesen har mange års erfaring med især rådgivning
til større og mindre erhvervsvirksomheder. Michael Thiesen har således
blandt andet tidligere arbejdet for andre velrenommerede advokatfirmaer som
O. Bondo Svane og Plesner Svane Grønborg. Derudover har Michael Thiesen
også arbejdet i IBM Danmark A/S’ juridiske afdeling.
Michael Thiesen beskæftiger sig med en række områder inden
for erhvervsretten med fokus på rådgivning til især små
og mellemstore virksomheder i såvel Danmark som i udlandet. Michael Thiesen
løser særligt opgaver indenfor selskabsret, etablering af virksomhed
for danske og internationale klienter, IT-ret, kontrakter, virksomhedsoverdragelser,
internethandel, almindelige handelsvilkår samt rekonstruktion og konkurs.
Derudover rådgiver Michael Thiesen også private klienter.
Michael Thiesen har studeret jura i Tyskland i to år og har i den forbindelse
opnået magistergraden LL.M. (master of laws) på baggrund af en magisterafhandling
om Internetudbyders ansvar for retsbrud over internettet. Derudover har Michael
Thiesen været på et 1-årigt studieophold i Sydney, Australien.
Han behersker derfor både engelsk og tysk i skrift og tale, ligesom han
har et godt kendskab til tysk ret.
Michael Thiesen er ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor
han underviser i Praktisk Aftaleret på jurastudiets overbygning. Derudover
underviser Michael Thiesen i erhvervsret på Copenhagen Business School,
som Michael Thiesen også er tilknyttet som ekstern censor og specialevejleder.
Endvidere underviser Michael Thiesen på Advokatsamfundets interne kurser
for advokater og har bl.a. undervist om Købelov og Standardvilkår
samt om Praktisk Konkursbehandling. Endvidere underviser Michael Thiesen diverse
advokatforeninger og for professionelle kursusudbydere om hans speciale, erhvervsvirksomheders
koncipering af standardvilkår.
Michael Thiesen er aktiv debattør i diverse dagblade og elektroniske
medier om aktuelle juridiske forhold.
Michael Thiesen har således blandt andet skrevet i Børsen om den
nye købelov, i Jyllands Posten om auktionshandel over internettet, i
Politiken om fortrydelsesret ved handel over internettet samt i Berlingske Tidende
om Hitz-Buth Tarrir og Grundloven. Endvidere har Michael Thiesen i Adoption
og Samfund haft en artikel om adoptivbørns arveret. Du kan finde artikelerne
under ”Temaer / artikler”.
Michael Thiesen er medlem af blandt andet Dansk Tysk Industri- og Handelsklub
og Byggesocietetets IT-udvalg. Derudover er Michael Thiesen formand for bestyrelsen
i Hertz Bogtryk Holding ApS, Hertz Bogtrykkergården A/S, Petro-Chem Holding
A/S samt Petro-Chem A/S.
Sprog: Engelsk og tysk.