NYE GEBYRER TIL STYRELSEN
Erhvervs- og Selskabsstyrelelsen indfører nye registreringsgebyrer i forbindelse med stiftelsen af selskaber. Per 1. april koster det 670 kr. per selskab. Stifter du 1 selskab, skal du altså tillægge 670 kr. til vore priser. Vi er anmelder af selskabet for dig, og modtager derfor regningen på de 670,00. Denne skal du desværre betale. Bestiller du både holdingselskab og datterselskab skal du betale gebyret per selskab, dvs. 2 gange. Du skal altså tillægge 2 gange 670 til vores priser på denne ydelse. Læs mere på forsiden af dette site, hvor du finder link til styrelsens nyhed på dette område.

Den Ny selskabslov trådte delvis i kraft 1. marts 2010. Læs meget mere på www.eogs.dk.
Du kan for eksempel nu stifte ApS med kapitalindskud på kr. 80.000. Nu venter vi på de sidste ændringer.

Finansiel krise - depositum - forudbetalt leje - pas på

Står du som iværksætter overfor at skulle indgå erhvervslejemål, bør følgende spørgsmål melde sig i disse (kommende) tider: Hvad sker der med din forudbetalte leje, når/hvis udlejer går konkurs?

Udlejer kan anvende dit depositum som han ønsker, dvs. det står IKKE og glaner på en separat konto med dit navn på. Du har som lejer blot et krav på udlejer som så mange andre. I tilfælde af konkurs kan du altså stille dig op i køen af "kreditorer" trække et nummer og afvente på en (mulig) udbetaling af din forholdsmæssige andel af hvad der er tilbage efter konkursen... Øh og det kan være langt mindre end dit krav...Du kan med andre ord opleve tab...

Så hvordan sikrer du dig mod den situation?- jo du forsøger i forbindelse med indgåelsen af lejeaftalen at aftale en bankgaranti på dit depot fremfor en likviditetsmæssig deponering. Du slipper for at lægge ud, men skal selvfølgelig betale "forsikringspræmie" til banken for denne ydelse. (Udlejer vil være træt af dit forslag, men netop i disse tider, hvor krisen snart kradser, så er det jo lejers marked, og ikke udlejers.. Husk dette i forbindelse med din forretningsmæssige forhandling om lejevilkår.


Om ny selskabslovgivning:
Nye selskabslove er på vej. Kommisoriet vedr. moderniseringen af den danske selskabslovgivning arbejder fortsat. Vi vender straks tilbage, når der er nye konkrete tiltag med relevans for selskabsretten. Det forventes, at der fremsættes ny selskabslovgivning i folketingsåret 2009/2010.

Om navne_
Ny navnevejledning finder du på E&S.dk. Vejledningen oplyser dig bl.a. om, hvorledes du selv tjekker, om det af dig valgte navn er lovligt m.v.

Om kommuneangivelse
Husk fortsat den korrekte kommuneangivelse i forbindelse med indsendelsen af dine bestillinger.

HOLDING ETABLERING:
Det er ikke længere nødvendigt med tilladelse til stiftelse af holdingselskab i forbindelse med aktie- eller anpartsombytning.

Krifa Erhverv:
Pressemeddelelse: ditselskab™ har indgået samarbejde med KrifaErhverv, det består af Kristelig A-kasse for Selvstændige og en rådgivningsenhed. KrifaErhverv er oprettet for at opfylde behovet for rådgivning og sparring inden for bl.a. økonomi, medarbejderledelse, forhandling, uddannelse, miljø, udvikling og meget mere for medlemmerne.

ditselskab™ ser frem til at udvikle dette nye samarbejde, og du vil kunne læse mere om samarbejdet her på sitet og KrifaErhverv.dk inden længe.

Såfremt du overvejer ltd - selskab:
Tænk dig grundigt om - endnu et administrativt eksempel, der taler i mod...

SKAT præciserer, at her i landet skattepligtige udenlandske virksomheder (fx. Ltd) skal registreres ved en befuldmægtiget med hjemting her i landet, såfremt der udbetales A-indkomst (alm. løn).

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver (fx Ltd.), der udøver virksomhed med fast driftssted her i landet, har en befuldmægtiget, som udbetaler A-indkomst, påhviler det således den befuldmægtigede at foretage indeholdelse, i modsætning til drift via ApS, hvor kun ApS'et hæfter. Den befuldmægtigede hæfter så for, at der sker indeholdelse af A-skat i udbetalinger af løn m.v. fra den udenlandske virksomhed med fast driftssted her i landet, og at den indeholdte A-skat afregnes til det offentlige. Den udvidede kreds af indeholdelsespligtige er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, og der skal således indsendes oplysningssedler til skattemyndighederne.

Efter vores opfattelse er dette endnu et eksempel på et forhold, som mange udbydere "glemmer" at oplyse, i forbindelse med iveren til at sælge etablering af Ltd. Vi formidler ikke Ltd.- selskaber. (Vi skal præcisere, at Ltd selskabsformen naturligvis er gunstig i visse sammenhænge, men forudsætter en grundig analyse af fordele og ulemper. Sørge derfor for at undersøge alle forhold til bunds inden du vælger rette selskabsform.

Fairplay II - loven:

Føgende er gældende i dag:

Ved § 2 i Fairplay II-loven, jf. lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - Fairplay II), er der gennemført en række væsentlige ændringer i opkrævningslovens bestemmelser om sikkerhedsstillelse, herunder at eksisterende ! 11a ophæves.

Ophævelsen af § 11a medfører, at det fra den 1. juli 2006 i forbindelse med registreringen for moms, lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke længere vil være muligt at kræve sikkerhedsstillelse af de af § 11a omfattede virksomheder (selskaber m.v.) som følge af utilstrækkeligt formuegrundlag - der gælder dog visse undtagelser til denne hovedregel, såfremt SKAT konkret kan påvise risiko for momsunddragelse etc. Læs mere her: http://www.skat.dk.

Dette forhold indebærer, at der ikke længere skal afgives revisor-/ledelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registrering af moms, A-skat og lønsumsafgift.


Nye regler om kapitalnedsættelse og likvidation.

Reglerne om kapitalnedsættelser og likvidationer er blevet ændret. Ændringerne betyder blandt andet, at der ikke længere er krav om, at der skal indrykkes proklama ved selskabers indtræden i likvidation. Der er på tilsvarende vis ikke krav om proklama ved kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til særlig fond, uanset at der ikke samtidigt med beslutningen om kapitalnedsættelsen tegnes en identisk kapitalforhøjelse.

Vær opmærksom på, at kreditorerne også fremover ved den typer sager vil have ret til at anmelde deres krav. Opfordringen til kreditorerne vil imidlertid fremover ske ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af beslutningen, der offentliggøres på www.cvr.dk, der er en del af Virk.dk.

Revisortilknytning:
Du behøver ikke længere 1) nødvendigvis revisor i dit nye selskab, og 2) du behøver ikke indbetale overkurs ved stiftelse af aps.

Kombinationsomdannelse:

ditselskab™ tilbyder nu Kombinationsomdannelse™. Vi tilbyder at søge at omdanne din personlige virksomhed til et anpartsselskab (eller aktieselskab) kombineret med en skattefri anpartsombytning (eller aktieombytning) evt. flere på hinanden følgende ombytninger. Vi søger om tilladelse til ombytning (hvis nødvendigt) med de endnu ikke eksisterende anparter i dit (måske) kommende anpartsselskab, således at du i forbindelse med omdannelsen til anpartsselskab kan få etableret et skattefrit holdingselskab ovenover og opnår alle de samme fordele som alle andre "holdingejere" opnår. Kontakt os for mere info. Læs mere på siden "Andre ydelser" - se menuen ovenfor.

Selskabsskat
Folketinget har som bekendt nedsat selskabsskatten fra 30% til 28% - Men kender du så alligevel forskellen i beskatning mellem det at drive virksomhed i selskab (fx. ApS) og så personlig virksomhed: Mange af vore kunder spørger hertil, og her svaret kort.

Selskabet betaler 28% af sin indkomst i skat. Når du hæver udbytte i selskabet beskattes du med hhv. 28% og 43% alt efter om du ligger over eller under progressionsgrænsen. Hvis du er ansat i eget ApS og vælger at hæve løn over grænsen for topskat, betaler du en skat på ca. 63% pct. af den sidst tjente krone inkl. AM bidrag og kirkeskat. Den maksimale skat på udbytte over grænsen for topskat er imidlertid ca. 59% (28 + (72 x 43 %). Der er altså tale om en skatteforskel (skattefordel) på hele 4 %-point.

Driver du personlig virksomhed under virksomhedsordningen betaler du også 28% af indkomsten, men det overskud du hæver, beskattes altid som personlig indkomst inkl. AM-bidrag - dvs. cirka 63% af den sidste krone efter tilbageførsel af virksomhedsskat. Ved personlig virksomhed oplever nu ikke den skattefordel du oplever ved at hæve udbytte i et selskab.

Avanceskat:

Flere har forespurgt Ditselskab™, om det er korrekt, at anparts- og aktieselskaber (efter 3 års ejerskab af andet selskab) nu skal betale skat af den opståede avance...... Ditselskab™ kan oplyse, at den eksisterende 3 års regel, hvorefter et selskab kan sælge anparter eller aktier i et andet selskab - som selskabet har ejet i 3 år eller mere - uden at betale avanceskat fortsat gælder. En af hovedpointerne ved at etablere et holdingselskab er således bevaret.

Geografisk dækning:

Ditselskab™ har udvidet vores geografiske dækning. Vi stifter nu ikke kun selskaber hjemmehørende i Danmark, men tillige for klienter med selskaber hjemmehørende på Grønland. Processen for Grønlandske selskaber er dog lidt mere omstændelig, hvorfor stiftelsespriserne på dette site generelt skal tillægges kr. 1.000. NB: Ydelser til grønland er momsfrie. Stifter skal således ikke indbetale moms. Eksempel: Stiftelse af anpartselskab hjemmehørende på Grønland koster: kr. 2.800. Vi kan desværre ikke - på grund af Erhvervs. og Selskabstyrelsen - levere selskaber til Grønland ved onlineregistrering. Vores leveringstid er derfor afhængig af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (3 - 5 uger).